You are currently viewing 4 bud på konfirmationsgaver, du kan forære konfirmanden

4 bud på konfirmationsgaver, du kan forære konfirmanden

Du er blevet inviteret til konfirmation, og dét skal fejres. Men så snart, invitationen er dumpet ind af brevsprækken, melder tvivlen sig. For hvad skal du egentlig forære konfirmanden? Det skal være en god gave, som passer til konfirmanden, men det skal også være noget, som ikke vælter budgettet. Bliv klogere her.

Et smykke

Der er god grund til at forære konfirmanden et smykke, hvis du er i tvivl om, hvad du skal finde på i gave. En smuk halskæde, armbånd eller et par øreringe kan være en vidunderlig gave til en konfirmand. Det er en gave, der varer ved, og som fungerer som et evigt minde om denne særlige dag.

Dog fungerer et smykke typisk ikke som en konfirmationsgave til ham, da det ikke er alle unge mænd i konfirmationsalderen, der går med smykker. Her kan du i stedet vælge at forære ham et armbåndsur eller lignende. Du kan finde mange flere bud på gode konfirmationsgaver til ham ved at klikke her.

En oplevelse

En oplevelsesgave er en fantastisk konfirmationsgave. Det kan være alt fra en tur i tivoli, en tur i biografen eller en tur ud og spise på en fancy restaurant. Mulighederne er stort set uendelige, men det vil helt sikkert være en gave, der falder i god jord, selvom konfirmanden formentlig også får penge, som han eller hun kan bruge på oplevelser.

En bog

En god bog kan er på mange måder en gave, der holder ved – og samtidig kan den hjælpe konfirmanden med at få interesse for at læse. Det kan være en bog om noget, som konfirmanden interesserer sig for, eller en klassiker, der har en særlig plads i dit hjerte. Igen er der mange muligheder, men vælg noget, du tror han eller hun vil kunne lide.

En personlig gave

Sidst, men ikke mindst, så bør du forære konfirmanden en personlig gave. Det bør være en personlig gave, som er unik og specielt tilpasset konfirmanden, og her er der masser at vælge mellem. Det kan være alt fra et hjemmelavet maleri, et broderet billede eller en t-shirt med et print på, som du selv har designet.